Rådgivning til virksomheder
Vi hjælper virksomheder med komplekse regnskabs- og rapporteringsmæssige problemstillinger, herunder IFRS, regulatoriske krav og kommunikation med kapitalmarkederne.
Vores arbejde omfatter ofte tekniske vurderingen inden for regnskab og IFRS, udarbejdelse af notater samt strategisk rådgivning om regnskab, finansiel rapportering og investor relations.
Services til revisionsvirksomheder
Vi samarbejder tæt med revisionsfirmaer i hele Danmark som en uafhængig faglig samarbejdspartner.
Vores ydelser omfatter faglig afdeling og hotline, værktøjer, kvalitetsstyring og ISQM, undervisning, revisoreksamen samt strategisk rådgivning om udvikling, salg og generationsskifte af revisionsvirksomheder.
Vi er NORD advise
Vores Partnere.
Vores rådgivere har erfaring fra førende revisionshuse, børsnoterede virksomheder og finansielle institutioner.
Martin Schmidt
Martin er uddannet statsautoriseret revisor og har stor erfaring fra rapporterings- og revisorbranchen, som både rådgiver og revisor. Før stiftelsen af NORD advise, var Martin Partner og leder af KPMG Danmarks Reporting and Accounting Advisory Services, en afdeling med fokus på ESG og finansiel rapportering, assurance services, investor relations, M&A mv.
Martin er velkendt i revisorbranchen fra uddannelse og eksamen på bl.a. SR akademiet, ligesom han har været med til at udvikle FSRs Bæredygtighedsakademi, hvor han også underviser..
Martin er næstformand for FSRs Bæredygtighedsudvalg og er yderligere medlem af Accountancy Europe.
Thomas Steen Hansen
Thomas har omfattende erfaring fra den finansielle sektor med specialisering inden for aktieanalyse, Investor Relations, børsnoteringer og finansiel kommunikation. Han rådgiver både børsnoterede og unoterede virksomheder i fht. at styrke transparens, troværdighed og synlighed i deres kommunikation med de finansielle markeder og øvrige nøgleinteressenter.
Tidligere har Thomas været Senior Vice President og Global Head of Equity Research i Danske Bank. Herudover har han bestridt ledende stillinger i ABN Amro, Alfred Berg, Handelsbanken Capital Markets og KPMG. Med 25 års erfaring fra den finansielle sektor har hans primære fokus været på aktieanalyse, IPO’er og investeringsrådgivning. Han besidder desuden betydelig ekspertise inden for Investor Relations, opbygget gennem konsulentopgaver og tæt samarbejde med IR-teams fra et sell-side-perspektiv.
Thomas er næstformand i Finansforeningen og CFA Denmark. Derudover er han aktivt medlem af Finansforeningens Regnskabsudvalg, hvor han bidrager til udviklingen af best practice inden for finansiel rapportering og Investor Relations.
Daniella Krol
Daniella har stor erfaring fra rapporterings- og revisorbranchen som både regnskabs- og rapporteringsspecialist og som revisor. Før stiftelsen af NORD advise, var Daniella leder af KPMG Danmarks ESG Reporting and Advisory afdeling med seks dedikerede medarbejdere. Hun har også arbejdet som senior IFRS accounting and reporting specialist hos A.P. Møller-Mærsk, hvor hun var projektleder på implementering af EU Taksonomien.
Daniella har været med til at udvikling FSRs Bæredygtighedsakademi, ligesom hun også underviser revisorer i Danmark, der skal autoriseres til at kunne skrive under på CSRD review- og revisionserklæringer.
Daniella har bestået CFAs ESG Investing kursus.
Lotte Andersen
Lotte er tilknyttet NORD advise som associeret partner, hvor hun leder vores rådgivning inden for hvidvask.
Lotte har omfattende ekspertise inden for hvidvaskregulering. Gennem sit firma, Auxia Consulting, rådgiver hun revisionsfirmaer, bogholdere og andre forpligtede enheder om den praktiske implementering af hvidvaskloven, herunder risikovurderinger, interne politikker og procedurer samt kend-din-kunde-krav (KYC). Hun bistår desuden virksomheder med forberedelse af og navigation i tilsynsbesøg fra Erhvervsstyrelsen.
Før Lotte grundlagde Auxia Consulting, bestred hun stillinger hos Erhvervsstyrelsen, Landbrugsstyrelsen og i EU-systemet, hvilket gav hende førstehåndsindsigt i, hvordan regulatoriske rammer udvikles, fortolkes og håndhæves. Hun arbejdede efterfølgende i en faglig afdeling i et revisionsnetværk, hvor hun var ansvarlig for at sikre hvidvaskefterlevelse på tværs af netværkets medlemsfirmaer.
Lotte er medlem af Hvidvaskudvalget under FSR – Danske Revisorer og har desuden fungeret som ekstern eksaminator på cand.merc.aud- og cand.merc.jur-uddannelserne på Copenhagen Business School.
Specialistkompetence
Dyb teknisk ekspertise inden for regnskab, rapportering, revision og finansiel kommunikation — leveret med en praktisk og hands-on tilgang.
Seniorrådgivning
Arbejd direkte med erfarne seniorrådgivere. Ingen lag, ingen store teams — kun klar og anvendelig rådgivning tilpasset jer.
Omkostningseffektive løsninger
Med et setup uden den overhead, der følger med store konsulenthuse, kan vi levere hands-on seniorerfaring til en konkurrencedygtig pris.
Kontakt NORD advise