Rådgivning til revisionsvirksomheder

Salg, generationsskifte og ejerskabsudvikling af revisionsvirksomhed.

Når ejerskab og fremtid skal afklares

Strategisk sparring og støtte i processen.

Flere revisionsvirksomheder står over for salg eller generationsskifte i de kommende år. I processen skal der træffes afgørende beslutninger om ejerskab, ledelse og fremtidig struktur. Øgede kvalitetskrav, investeringsbehov og partnerafgange gør et salg eller generationsskifte til et strategisk valg – ikke kun et økonomisk.

For nogle handler det om et naturligt generationsskifte, for andre om behov for skala, investeringer og et stærkere fundament for at drive revisionsvirksomhed i en mere kompleks og reguleret branche.

Vi hjælper med at identificere den rigtige model — uanset om det er et internt generationsskifte, en fusion, et salg til et andet revisionsfirma, et partnerskab eller dialog med kapitalfonde — og vi hjælper med at finde og kvalificere de rigtige parter.

I praksis kræver processen både strategisk overblik og indsigt i markedet for handel med revisionsvirksomheder.

N

Stigende kvalitets- og dokumentationskrav

N

Øget investeringsbehov i teknologi

N

Partnerafgang og generationsskifte

N

Konsolidering i revisionsbranchen

N

Nye muligheder for partnerskaber og sammenlægninger

N

Stigende interesse fra kapitalfonde

Få en uafhængig vurdering af jeres muligheder

Bliver I kontaktet af potentielle købere?

Det er ikke ualmindeligt, at revisionsvirksomheder bliver kontaktet direkte af potentielle købere – andre revisionsfirmaer, kapitalfonde eller netværk. Det kan være en reel mulighed, men et tilbud er ikke det samme som det rigtige tilbud.

Den der henvender sig, har typisk gjort sit forarbejde og ved, hvad de vil betale og under hvilke vilkår. Det gør de færreste ejere – og dermed er udgangspunktet sjældent ligeværdigt.

En uafhængig vurdering af jeres situation, jeres muligheder og jeres virksomheds reelle værdi, inden I indgår i dialog, kan gøre en afgørende forskel for resultat.

Tag for fortrolig samtale med os, inden I svarer.

En uafhængig rådgiver

Strategisk sparringspartner gennem hele processen

Vi hjælper revisionsvirksomheder med at afklare mulighederne og navigere sikkert i processen – uanset om målet er internt generationsskifte, fusion, salg til et andet revisionsfirma eller dialog med kapitalfonde.

Gennem løbende dialog med revisionsvirksomheder i hele landet, kapitalfonde og yngre revisorer, der søger ejerskabsmuligheder, har vi et bredt og aktivt netværk på begge sider af markedet.

Formålet med salg eller generationsskifte

Centrale spørgsmål I bør afklare

u

Hvad driver beslutningen?

Er beslutningen drevet af økonomi, arbejdspres, investeringsbehov eller ønsket om bedre rammer for at drive revisionsfirma?

u

Hvad er tidshorisonten?

Skal der handles inden for få år, eller er der tid til at arbejde strategisk med klargøring og udvikling?

u

Skal nuværende partnere blive?

Hvis de bliver, i hvilke roller og hvor længe skal de blive?

u

Kender I alle jeres muligheder?

Markedet udvikler sig hurtigt, og der kan være muligheder – partnerskaber, sammenlægninger, nye ejerskabsmodeller – som I ikke har overvejet.

u

Hvem er den rigtige køber?

Internt generationsskifte, andet revisionsfirma eller kapitalfond – hver model har forskellige konsekvenser.

u

Er virksomheden klar i dag?

Eller bør der arbejdes med struktur, indtjening, organisation eller risikoprofil først?

Stor indsigt fra begge sider af markedet

Fra markedskendskab til konkret værdi.

Gennem dialog med både revisionsvirksomheder og kapitalfonde har vi et solidt kendskab til markedet for handel med revisionsvirksomheder.

Vi ved, hvad der driver værdi i revisionsvirksomheder, hvordan forskellige købere tænker, og hvilke forhold der typisk vægtes i vurdering og forhandling.

Hvad driver værdien

Indtjening, kundeportefølje, risikoprofil, organisation og skalerbarhed.

Købernes fokus

Stabilitet, kvalitetssystemer, ledelse og vækstmuligheder.

s

Typiske faldgruber

Uklare ejerforhold, afhængighed af nøglepersoner og utilstrækkelig dokumentation.

Kreative strukturer og sammenlægnigner

Sammenlægninger, trinvise modeller og partnerskaber, der skaber muligheder, som den enkelte virksomhed ikke har alene.

Når ejerskab og fremtid skal afklares

Vi er med jer i hele processen.

0. Uforpligtende samtale

Vi starter altid med at lytte. Ingen forpligtelser, ingen bindinger, bare ærlig dialog om hvor I står og hvad der er muligt

1. Indledende dialog

Afklaring af mål, muligheder og realistisk tidsplan

2. Parathedsvurdering

Konkret vurdering af styrker, svagheder og forbedringspunkter

3. Klargøring

Fokus på struktur, organisation og værdidrivere.

4. Køberdialog

Identifikation og kvalificering af relevante købere samt etablering af kontakt og sparring i dialogen.

5. Processtøtte

Strategisk sparring gennem beslutning, forhandling og kvalitetssikring.

Fortrolig dialog omkring fremtiden

Hvordan vi hjælper jer.

Vi hjælper jer i hele eller dele af processen i forbindelse med et salg eller generationsskifte, og vores involvering kan derfor variere fra enkelte møder omkring sparring og afklaring, til et længere samarbejde i forbindelse med klargøring og optimering, før eventuel support og rådgivning i en eventuel salgsproces.

Her er nogle af de konkrete områder, hvor vi typisk understøtter revisionshuse før og under en salgs- eller generationsskifteproces.

Tag en uforpligtende samtale med os om muligheder, værdi og næste skridt. Vi giver jer et klart billede af, hvor I står – og hvad der skal til for at komme godt videre.

Vores support omfatter typisk:

  • Vurdering af parathed ift. salg eller generationsskifte
  • Sparring om ejerstruktur og fremtidig organisering
  • Support til beslutnings- og salgsmateriale
  • Identifikation og matching med relevante parter – købere, partnere, eller potentielle medejere
  • Rådgivning om sammenlægninger og partnerskaber som alternativ eller forstadie til salg
  • Sparring omkring værdiansættelse og værdidrivere
  • Etablering af dialog med relevante købere
  • Strategisk sparring gennem hele processen

Karriererådgivning

For yngre revisorer.

Er du statsautoriseret revisor, eller på vej til at blive det, og overvejer dine muligheder for ejrskab eller partnerskab i fremtiden?

Uanset om du drømmer om at eje din ejen revisionsvirksomhed, søger partnerskab hvor du er eller overvejer andre muligheder – hører vi altid gerne om dine ambitioner og giver gode til til fremtiden. Samtalen er naturligvis altid fortrolig.

 

 

For revisionsvirksomheder med vækstambitioner eller kapitalfonde med interesse i revisionsbranchen: vi har løbende dialog med revisionsvirksomheder om ejerskab og fremtid og hører gerne fra relevante parter. Kontakt os fortroligt.

Specialiseret ekspertise

Dyb teknisk ekspertise inden for regnskab, finansiel rapportering, revision og finansiel kommunikation - leveret med en praktisk, hands-on tilgang.

Seniorrådgivning

Arbejd direkte med erfarne seniorrådgivere. Ingen lag, ingen store teams - bare klar og praktisk rådgivning, der er skræddersyet til dine behov.

Omkostningseffektive løsninger

Vores slanke setup giver os mulighed for at levere hands-on seniorekspertise uden de omkostninger, der er forbundet med store konsulentfirmaer, hvilket sikrer konkurrencedygtige priser.

Kontakt NORD Advise

Kontakt NORD advise i dag.