Med ”SMV” menes virksomheder der ikke er omfattet af regnskabsklasse C (stor), dvs. regnskabsklasse A, B og C (mellem), hvilket udgør størstedelen af dansk erhvervsliv. Vi taler her om virksomheder, der ikke overskrider to af følgende grænser i to på hinanden følgende år:

• en balancesum på 195 mDKK,
• en nettoomsætning på 391 mDKK og
• 250 ansatte.

Når det gælder lovmæssige krav er SMV’er så heldige at der faktisk ikke er nogen direkte. Ingen CSRD (og 1060+ datapunkter og en dobbelt væsentlighedsanalyse), ingen EU taksonomi, ingen scope 1, 2 og 3 osv. Det giver en lav administrativ byrde og stor fleksibilitet til at tilvælge præcis den grad af ESG rapportering der skaber værdi for virksomheden.

Så er det gode spørgsmål: Hvor ligger sweet spot?

For få virksomheder vil det klogeste være, intet at gøre, og for de fleste vil en fuld CSRD implementering være overkill – for mange skal den optimale indsats findes et sted imellem.

Når virksomheden ikke skal opfylde krav, skal rapporteringen og niveauet for transparens og åbenhed, designes så informationsbehov fra netop de interessenter virksomheden er afhængig af, imødekommes.

Første step er derfor at forstå dette interessentlandskab og få tegnet nøgleinteressenters behov op.

Typiske forhold at overveje for SMV’er kunne være:

• Sælger virksomheden til større kunder der rammes af CSRD? (Da vil egen virksomhed indgå i kundens rapportering som en del af værdikæden, og kunden vil derfor stille krav om information til brug for egen rapportering)
• Har virksomheden behov for at opnå finansiering fra enten bank eller investor? (Investorer kan have interesse i at sikre ESG risici er monitoreret og mitigeret og banker vil i nogle tilfælde tilbyde lavere rente hvis visse ESG relaterede KPI’er indgår i låneaftalen)
• Overvejes et fremtidigt salg af virksomheden? (ESG profilen kan have stor betydning for både prissætningen og feltet af potentielle købere. Særligt hvis kapitalfonde kunne være potentielle købere)
• Hvilke medarbejdere er der brug for? (Generelt ses at flere, specielt unge, er mere purpose-drevet, og en manglende profil på bæredygtighedsområdet kan gøre det svært at rekruttere fremadrettet)

Konsekvenserne ved intet at gøre på ESG området vil derfor (for mange) være at blive fravalgt som leverandør til visse virksomheder, dårligere adgang til billig kapital, en lavere værdiansættelse og udelukkelse fra visse potentielle købere samt forringede muligheder for at rekruttere. Dette blot for at nævne nogle få.

At få styr på interessenterne og deres behov er første step på rejsen med at designe både en ESG strategi og en ESG rapportering der giver mening og skaber værdi.

Har du spørgsmål til dette skal du være meget velkommen til at tage kontakt til os.