Med den nuværende udvikling i international handelspolitik og den igangværende toldkrig står mange virksomheder over for betydelige driftsmæssige og compliancemæssige udfordringer.
Disse compliancemæssige udfordringer har flere aspekter. For børsnoterede virksomheder skal kapitalmarkedsreglerne for information, vejledning mv. håndteres korrekt. Ligeledes skal kommunikationen fra IR overvejes nøje med henblik på at hjælpe investorer og analytikere med at forstå og modellere risici.
Regnskabsmæssigt kan øgede toldsatser have forskellige konsekvenser for både indregning, måling og oplysninger.
Første skridt for at vurdere de mulige regnskabsmæssige konsekvenser er at identificere og vurdere, hvor i den daglige forretning virksomheden er eksponeret for konsekvenser af nye og ændrede toldsatser. Dette inkluderer, om virksomheden har salg af produkter og/eller services på omfattede markeder, og om virksomheden køber produkter og services, der rammes af told, direkte eller indirekte.
Denne analyse udgør fundamentet for at vurdere de regnskabsmæssige konsekvenser.
I det efterfølgende gennemgår vi følgende regnskabsmæssige forhold:
- Effekt på omsætning
- Effekt på varelager
- Effekt på anlægsaktiver
- Øvrige mulige konsekvenser, herunder skat, efterfølgende begivenheder og oplysninger i regnskabet
Effekt på omsætning af nye og ændrede toldsatser
Når salg af produkter og/eller services rammes af nye og ændrede toldsatser
Når virksomheden sælger varer og/eller services, der er pålagt told, vil det ikke have en direkte effekt på virksomheden.
Der vil dog forventeligt være en indirekte effekt på omsætningen som følge af en ændret efterspørgsel. Eventuelle prisjusteringer foretaget af sælger for at skubbe tolden videre til kunderne vil også påvirke omsætningen.
Prisjustering af eksisterende kontrakter med kunder efter IFRS 15
Foretages der prisjusteringer for eksisterende kontrakter med kunder, skal der regnskabsmæssigt skelnes mellem situationer, hvor der kontraktuelt er aftalt prisjusteringer, og situationer, hvor prisjusteringen forhandles separat.
Er det kontraktuelt aftalt, at priser skal justeres for at tage højde for told, skal forholdet behandles som et variabelt vederlag. Variable vederlag skal på kontraktindgåelsestidspunktet skønnes og indgå som en del af den samlede kontraktsum.
Såfremt der kontraktuelt ikke er aftalt prisjusteringer, men der i stedet indgås en aftale efter forhandling, skal det ses som en modifikation til den oprindelige kontrakt. En modifikation til kontrakten skal regnskabsmæssigt enten behandles som om den oprindelige kontrakt opsiges og der indgås en ny kontrakt (prospective basis) eller som en del af den oprindelige kontrakt (cumulative catch-up basis).
Såfremt der til opfyldelsen af en kontrakt afholdes omkostninger, der påvirkes af told, og omsætningen samtidig indregnes over tid efter en omkostningsbaseret inputmodel, vil øgede omkostninger som følge af told også påvirke færdiggørelsesgraden. Regnskabsmæssigt skal de forventede færdiggørelsesomkostninger derfor justeres, så der tages højde for de forventede øgede omkostninger.
Entreprisekontrakter og tjenesteydelser indregnet efter produktionsmetoden efter årsregnskabsloven
Ved indregning af omsætningen fra entreprisekontrakter og tjenesteydelser hvor produktionsmetoden anvendes, bruges oftest en omkostningsbaseret model ved opgørelse af færdiggørelsesgraden som ligger til grund for indregning af avance.
I disse tilfælde gælder samme overvejelser som nævnt ovenfor ift. øgede omkostningers effekt på færdiggørelsesgrad.
Nedskrivning af varelager
I henhold til IAS 2 skal varelager måles til kostpris, alternativt til nettorealisationsværdi (NRV), hvis denne er lavere.
Såfremt omkostninger til varekøb øges som følge af told, kan det, evt. i kombination med en manglende mulighed for at øge egne salgspriser, ændre på, hvorvidt kostprisen er lavere end NRV. Øges kostprisen for enheder på varelageret til et niveau over NRV, vil det resultere i et nedskrivningsbehov.
Et nedskrivningsbehov kan også opstå, hvor færdiggørelsesomkostninger for enheder på varelageret øges som følge af told.
Nedskrivning af immaterielle og materielle aktiver
Når en virksomhed påvirkes af told, enten ved salget af egne varer og services eller ved egne indkøb, kan effekterne som nævnt tidligere være flere:
- Faldende omsætning som følge af faldende efterspørgsel
- Øgede omkostninger ved køb af varer
- Generelt lavere dækningsgrader og EBIT
Disse forhold kan hver især eller samlet være en indikator for værdiforringelse af enkelte aktiver eller en pengestrømsgenererende enhed (CGU), hvilket vil medføre et behov for, at der udarbejdes en egentlig nedskrivningstest. Nedskrivningstesten skal dog som normalt altid foretages for goodwill og andre immaterielle aktiver med ubestemmelig økonomisk levetid.
Ved udarbejdelsen af nedskrivningstesten skal de ændrede forudsætninger i form af øgede omkostninger, faldende salgsvolumener, lavere marginer mv. indarbejdes, hvilket alt andet lige vil resultere i en øget risiko for, at genindvendingsværdien er lavere end den bogførte værdi for aktivet eller CGU’en.
Foruden opdatering af selve nedskrivningstesten skal oplysningskravene i relation til nøgleforudsætninger iagttages. Derfor kan det være relevant at inkludere en beskrivelse af, hvilke forudsætninger omkring toldsatser og indvirkningen på salgsvolumen mv. der ligger til grund for nedskrivningstesten.
Øvrige regnskabsmæssige konsekvenser
Foruden mulige regnskabsmæssige effekter på indregning af omsætning og nedskrivningsbehov kan nye og ændrede toldsatser potentielt også påvirke andre områder. Nedenfor gennemgås en række af disse kortfattet:
Udskudt skat
Ligesom der kan være tale om en nedskrivningsindikator ved anlægsaktiver, kan en forventning om lavere omsætning, øgede omkostninger og forringet indtjening påvirke vurderingen af evnen til at udnytte skatteaktiver.
Vurdering af selskabets evne til at fortsætte driften (going concern)
Hvis nye og ændrede toldsatser kan medføre en betydelig tvivl og usikkerhed omkring selskabets evne til at fortsætte driften, skal dette oplyses i årsregnskabet.
Efterfølgende begivenheder
Introduktionen af nye toldsatser efter balancedagen, men før offentliggørelse af regnskabet, kan potentielt udgøre væsentlige ikke-korrigerende efterfølgende begivenheder som skal omtales i årsregnskabet.
Oplysninger
Såfremt nye og ændrede toldsatser har en væsentlig betydning på selskabets resultat, finansielle position eller pengestrøm, skal brugeren have information til at forstå denne sammenhæng og forventninger til fremtiden. Er nye og ændrede toldsatser væsentlige i forhold til driften af virksomheden, er man derfor nødt til at skabe transparens omkring forholdet i årsregnskabet samt i ledelsesberetningen.
For mange vil det være relevant med et særskilt afsnit omkring forholdet, hvor det gennemgås mere dybdegående, ligesom det ofte var tilfældet ved Brexit og Covid-19.
Læs mere om vores services inden for regnskabsrådgivning, IFRS, mv. her.