Positiv indvirkning eller license to operate?

I takt med, at virksomheder er begyndt at udarbejde bæredygtighedsrapporter efter CSRD, opstår spørgsmålet: Hvornår er en indvirkning reelt positiv? Grænsen mellem en faktisk positiv indvirkning og en udokumenteret grøn påstand (greenwashing) kan være svær at definere. Det gør det svært for virksomhederne på korrekt vist at rapportere om og dokumentere deres positive bidrag til den bæredygtige omstilling

Efter offentliggørelsen af de første årsrapporter, der indeholder bæredygtighedsrapporter udarbejdet efter CSRD, har vi i NORD advise lavet en dybdegående analyse af alle CSRD rapporter fra virksomheder i OMX Large Cap (afgrænset af finansielle virksomheder og virksomheder med skævt regnskabsår). Analysen er lavet på tværs af rapporterne og sammenligner en række relevante forhold.

Et af fokusområderne i analysen er hvordan virksomhederne har forholdt sig til positive og negative indvirkninger. Indvirkninger defineres som:

”virksomhedens påvirkning eller potentielle påvirkning på miljøet eller mennesker ifm. deres aktiviteter, produkter eller services i egen drift, opstrøms- eller nedstrøms værdikæde”.

Indvirkninger indikerer således hvordan virksomheden bidrager positivt, eller negativt, til den bæredygtige omstilling. Generelt ses det, at der er et flertal af negative indvirkninger, hvilket også var forventningen.

I de 28 rapporter vi har analyseret, er fordelingen mellem negative og positive indvirkninger 80/20. En af årsagerne til, at flertallet af indvirkninger er negative er, at det kan være svært for virksomheder at dokumentere en egentlig positiv indvirkning. Selvom man læser grundigt i ESRS standarderne, og tilhørende guidance, finder man ikke umiddelbart en klar definition på en positiv indvirkning.

Det har i analysen vist sig, at virksomhederne har haft meget forskellige opfattelser af hvornår noget er positivt. Nogle virksomheder har vurderet 0 positive indvirkninger, mens en enkelt virksomhed har vurderet at 83% af deres indvirkninger er positive. Spændet er altså meget bredt, hvilket efter vores opfattelse indikerer en stor usikkerhed på dette område.

På samme vis er der stor variation i forhold til de ESRS’er som virksomhederne har knyttet positive indvirkninger til. Der er dog flere tendenser: virksomhederne knytter primært positive indvirkninger til egen arbejdsstyrke (S1), mens områder som arbejdstagere i værdikæden (S2), berørte samfund (S3) og miljøtemaer (E1-E5) i langt mindre grad fremhæves.

Markedsføring eller vildledning?

Den nævnte usikkerhed kan relateres til grøn markedsføring, da positive indvirkninger er oplagte at bruge for virksomheder, der vil fremhæve deres bæredygtige tiltag. Selvom det kan være fristende at markedsføre disse indvirkninger, skal virksomheder overholde specifikke retningslinjer. Netop brugen af ”grøn markedsføring”, herunder miljømæssige og etiske påstande i markedsføring vejleder forbrugerombudsmanden om, og her understreges det blandt andet, at:

”Udsagn om produkter eller aktiviteter vil i almindelighed skulle vurderes i forhold til tilsvarende produkter mv. i markedet. Forbrugerne skal kunne regne med, at der fx reelt er en mindre miljøbelastning i forhold til tilsvarende produkter, hvis en erhvervsdrivende markedsfører sit produkt som miljøvenligt, eventuelt suppleret med en forklaring på, hvad der gør produktet miljøvenligt eller mindre miljøbelastende.” (Forbrugerombudsmanden, 2011)

Virksomheder må altså kun kalde et produkt eller en service miljøvenlig, hvis det reelt har en mindre miljøpåvirkning end tilsvarende produkter. Hvis man viderefører denne analogi til indvirkninger i bæredygtighedsrapporten, skal en positiv indvirkning altså påvirke miljøet mere positivt end tilsvarende indvirkninger hos f.eks. konkurrenter.

I vores analyse ser vi dog en tendens til, at virksomhederne fremhæver en række positive forhold vedrørende egen arbejdsstyrke, næsten alle værende nogle forhold, der opfattes som en selvfølgelighed i danske virksomheder. Det vurderes altså at disse positive indvirkninger ikke lever op til den vejledende tekst fra forbrugerombudsmanden, og af den årsag kan fremstå vildledende og ensidige.

Eksempler på positive indvirkninger

I analysen er vi dykket ned i konkrete eksempler på positive indvirkninger som virksomhederne har vurderet. To eksempler på positive indvirkninger i S1 egen arbejdsstyrke er:

• Safety in our facilities – Safety training/ongoing education in our laboratories
• Equal Treatment and Opportunities for All – Providing employees with opportunities to discuss their career.

Sættes disse to positive indvirkninger i relation til forbrugerombudsmandens udtalelse, er det ikke vores vurdering, at de er mere positive end tilsvarende indvirkninger hos konkurrenter. I NORD advise opfattes disse indvirkninger nærmere som en ”license to operate” – altså et forhold virksomheder skal tilbyde, da man ellers ikke er i stand til at tiltrække nye medarbejdere. Herudover er det vores opfattelse, at sikkerhed og træning heri, er em selvfølge, når man driver laboratorier.

Et andet eksempel på en positiv indvirkning er:

• Reducing mining footprint – Our products enable customers to improve yields from existing mines, which reduces the negative impacts on biodiversity per unit of output.

Dette eksempel er interessant, da der faktisk i den positive indvirkning omtales at der samtidig eksisterer en negativ indvirkning. Her forsøger virksomheden altså at afdække en negativ indvirkning med en positiv indvirkning. Dette er ikke tilladt efter ESRS-standarderne, da man ikke må medtage mitigerende handlinger når man vurderer sine indvirkninger. EFRAG’s guidance om dobbelt væsentlighedsanalyser (EFRAG IG 1 materiality assessment), understreger at mitigerende handlinger bør inkluderes som den del af virksomhedens politikker, handlinger og mål.

Selvom analysen afslørede flere mindre gode eksempler på positive indvirkninger, har enkelte virksomheder identificeret reelle positive indvirkninger, som f.eks. følgende:

• Produkter designes på en måde der gør det muligt for dem at leve længere og samtidig er nemme at adskille til genanvendelse.

Her gør virksomheden en aktiv indsats for at øge muligheden for at ressourcerne, der er anvendt i produktet, ikke går spildt efter produktets levetid.

Fremhæv positive indvirkninger i oplysninger om handlinger i året

Vores analyse viser, at virksomheder står over for en væsentlig udfordring i at identificere og vurdere reelle positive indvirkninger. Mange af de vurderede positive indvirkninger kan i realiteten betragtes som en license to operate, hvilket betyder, at de er nødvendige for at drive forretning. Men det er vores vurdering, at de ikke nødvendigvis vil differentiere virksomheden positivt i markedet.

For at sikre en mere troværdig rapportering af positive indvirkninger bør virksomheder fokusere på, hvordan de på bedste vis beskriver deres bæredygtige tiltag. I stedet for at fremhæve en lang række forhold, som måske blot lever op til markedets forventninger, bør virksomhederne fokusere på at beskrive konkrete handlinger og aktiviteter, relateret til de identificerede indvirkninger. Det giver et mere nuanceret og transparent billede af virksomhedens faktiske bidrag til den grønne omstilling og mindsker risikoen for at kommunikationen opfattes som greenwashing.